EN SIMPEL MANDS ROMANTISKE
     FANTASIER OM SIN KÆRESTE


      På søen i bibliotekets have i byen,

      hvor jeg bor,
     
      er der 2-3 svaner, og en masse ænder,

      men nu er det overskyet

      og søens overflade er sort...

 

      Hun er ikke her, for at liv og eksistens _

      kan være let...

 

      Jeg må have tålmodighed

      for en anden dag vil måske solen

      vise sig, skinne på byen,

      og mit hjerte _

       vil skamme sig over at synke hen

       i pessimisme...
      
     
      Himlens blå muslingeskal

      vil spejle sig blågråt i søen,

      som ikke længere vil sortne

      og dagen vil ånde fred og harmoni...



      Den elskede ville komme _

      med let gang på jorden,

      som svaret på mit hjertes længsler...

 

      Yndefuldt søgende ville hun gå omkring

      og bly slå sine øjne ned, når hun fandt mig...

 

      Vi ville se på hinanden og

      efter at have hilst,

      ville hun invitere mig til at kysse _

      sine røde læber og blussende kinder.

 

               Hashem Sharifi ( boodesh ) - 09.12.1993 - Helsingør

               Tak til mine venner, som har hjulpet med oversættelsen

               Først publiceret i marts 2006

                www.boodesh.com       E-mail: boodeshsite@yahoo.com